Hem
Vores bedste tips til fejringen af Valentinsdag

Vores bedste tips til fejringen af Valentinsdag

Den store dag for kærligheden og forelskelsen står lige for døren, klar til at gøre sin entré og skyde vildt om sig med sine Amors pile. For den håbløse romantiker er Valentinsdag årets festligste højtid, da der er plads til både bejleri og romantik. Denne liste giver dig nogle håndfaste tips til, hvordan du bedst hylder den fantastiske kærlighed!

Fyld hjemmet med rosenblade & balloner

At pimpe hjemmet lidt op inden den forestående kærlighedsfest er ikke mere end rimeligt, og udover levende lys og skønsang, skal der selvfølgelig drysses kærlighedsrøde rosenblade om din elskedes fødder. Byd på en førsteklasses middag under vores mest romantiske ballonsæt, der indeholder så mange hjerter, at man næsten bliver helt skør af al den kærlighed. Efter afsluttet dessert skyder du denne konfettikanon af, som vil omgive jer med endnu flere hjerter! Romantisk middag 2.0!

Morgenmad på sengen

Da utrolig mange jo påstår, at vejen til hjertet går gennem maven, kan man lige så godt allerede kickstarte Valentinsdag ved morgenmaden. Stå tidligt op, og lav et hjerteformet spejlæg til kæresten med denne søde lille stegepande, for hvem smelter ikke ved synet af kærlighedsmodelleret mad? Vi har også vaffeljern til kærestepar. Trip derefter tilbage til soveværelset med bakken i favnen, mens du synger en smuk serenade – glem endelig ikke kaffen!

Byd på et frækt danseshow

Hvis du føler dig lidt ekstra vovet hen mod slutningen af jeres kærlighedsdag, er det på høje tid at dæmpe belysningen, skrue op for den sensuelle panfløjtemusik og skifte om til noget sexet fra vores enorme kostumesortiment. Byd på nogle udvalgte moves, og så skal du bare se, at passionens gnister skruer op for den hede stemning i soveværelset! Hvem af jer ser bedst ud i bukser og butterfly?

Arrangér en spilleaften

I skal selvfølgelig tilbringe lidt tid på årets mest kærlige dag omkring spillebordet, og det er ikke nødvendigvis Røvhul, I skal have gang i. Touch Me er et spændende spil, der indeholder 6 vovede udfordringer for dig og din partner, som I skal udføre på hinanden. I har en øjenmaske, kildefjer og et massageapparat til hjælp. Spilleaftenen blev pludselig så meget hedere!

Giv søde kærlighedsgaver

Du skal selvfølgelig give din store kærlighed noget helt specielt i år. Smelt hans eller hendes hjerte med vores sødeste bamse, chokér med vores mest gigantiske kæmperose eller vær lidt vovet og forær vores magiske hjerte, der viser tilfældige sexstillinger. Hvis du har brug for flere tips, har vi lavet en liste med 20 perfekte gaver til Valentinsdag til både ham og hende! Go!