Lagt i indkøbskurven
6
For at handle hos os skal du være fyldt 18 år. Sorry kids. Er du under 18 år, kan du handle sammen med eller med godkendelse af værge. Når du handler via internettet, gælder Købeloven og Forbrugeraftaleloven. Læs mere hos Forbrugerrådet. Partyking.dk forbeholder sig ret til ændringer i sortimentet samt ret til at fjerne varer fra sortimentet, inden et køb er gået igennem. Alle forsøg på bedrageri politianmeldes. Vi forbeholder os ret til at ophæve et køb ved mistanke om bedrageri.
En ordrebekræftelse sendes ud via mail, når du har afsluttet din bestilling. Der finder du oplysninger om, hvad du har købt med priser og fragtomkostninger, og hvis din ordre indeholder bestillingsvarer, får du en estimeret leveringstid på din forsendelse (7-14 arbejdsdage). Er der noget galt med bestillingen bedes du kontakte os snarest. Vi sender også en besked, når varen er sendt fra vores lager med informationer om forventet leveringsdato og pakke-id.
Priserne er i danske kroner. Moms er inkluderet på alle varer med 25 %. Alle priser vises inklusive moms på hjemmesiden.
Dette kan komme som noget af et chok, men selv Partyking kan begå fejl. Derfor tager vi forbehold for eventuelle trykfejl i tekster på denne hjemmeside. Vi garanterer heller ikke, at alle billeder nøjagtigt afspejler produkternes virkelige udseende, herunder farver og nuancer. Den farve, du ser på hjemmesiden, afhænger af opløsningen på din billedskærm (såsom computer, tablet og mobiltelefon). Partyking kan derfor ikke garantere, at farven på hjemmesiden modsvarer den reelle farve på produktet. Målene, som angives på hjemmesiden for bl.a. vores kostumer, skal betragtes som vejledende, så du kan få et indtryk af både pasform og størrelse. De skal derfor ikke opfattes som en definitiv garanti af de respektive mål for produktet. Vi stræber altid efter at videregive korrekte oplysninger i alle henseender.
Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.
Vi tager ikke kortgebyrer. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
For at kunne tilbyde Klarnas betalingsmetoder, vil vi muligvis overføre dine personlige oplysninger i form af kontakt- og ordreoplysninger til Klarna, for at Klarna kan vurdere, hvorvidt du er kvalificeret til deres betalingsmetoder, og for at skræddersy disse betalingsmetoder til dig. Dine overførte personlige data bliver behandlet i overensstemmelse med Klarnas egen Databeskyttelsesmeddelelse.
Ved at udfylde nogle enkelte oplysninger identificerer du dig og kan vælge den betalingsmetode, der passer dig bedst - Faktura, kort, konto, bankoverførsel og Klarna Direkt. Smooooooth. Nogle gange bliver du tilbudt at betale med en af Klarnas kampagner, som kan variere fra gang til gang. Kontakt Klarna, hvis du har spørgsmål om din betaling. Alle fakturaer sendes på mail. Ønsker du en papirfaktura, kan du kontakte Klarna eller vores kundeservice. På nuværende tidspunkt hamulighed for at tilbyde E-faktura.
Vi leverer til Danmark, Sverige, Norge og Finland, og vi tilbyder flere leveringsmetoder til vores kunder, som du kan læse mere om her. Bemærk venligst, at vi ikke sender pakker på de svenske officielle helligdage.
Med Postnord kan du vælge at få din pakke leveret til døren, din nærmeste postbutik, en pakkeboks eller som firmaudbringning, hvis du handler som virksomhed. Med Instabox kan du både vælge en pakkeboks eller at få din pakke leveret til døren. Alt efter, hvad der passer dig bedst.
VIP-behandlingen, der lader dig gå først i køen. Hvis du tilføjer Ekspreshåndtering i kassen, vil din ordre blive printet ud ekspederet med øjeblikkelig virkning. Hermed er du sikret, at ordren bliver sendt hurtigst muligt. Bemærk venligst, at leveringstiden hos fragtfirmaet (1-3 hverdage) stadig er den samme. Leveringstiden til dit postnummer kan ses nedenfor leveringsinformation.
Vi har vildt mange sjove ting på lager, men visse af vores produkter laves på bestilling, hvilket betyder at leveringstiden bliver længere. Det står på produktsiden og i kassen, når du skal betale. I din ordrebekræftelse får du også en meddelelse om, at din ordre indeholder bestillingsvarer samt estimeret leveringstid. Bemærk, at vi ikke sender dele af en ordre, selvom nogle af dine varer er på lager. Alt sendes, når hele ordren er komplet.
Sammen tager vi kampen op mod kedsomhed - og mod beskadigede pakker! Hvis du bemærker, at din pakke er beskadiget ved levering, så er det vigtigt at tage et billede af pakken, inden du kontakter transportøren. Kontakt os, så hjælper vi dig med en reklamation hos transportselskabet.
Hvis pakken ikke bliver hentet indenfor tidsfristen vil du blive debiteret de reelle udgifter vi bliver pålagt af fragtfirmaet for at sende varen retur til os. Det kan være op til 149,-.
Som privatperson har du 30 dage fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 30 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del. Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne i retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
For at registrere din returnering skal du logge ind på Min ordre med dit ordrenummer og din e-mailadresse, og herefter downloade en returseddel. Returkosten er 49,- og trækkes automatisk i forbindelse med, at din retur refunderes. Retursedlen er forudbetalt og trukket fra din returbeløb, så du slipper for besvær med betalingen, når du afleverer pakken hos dit postombud. Bemærk venligst, at hvis du sender flere pakker tilbage, skal du have en unik returseddel pr. pakke. Du betaler dog stadig kun for én returseddel. Lyder det ikke bare godt?
Vores returadresse er: Partyking AB, Ersbogatan 16, 802 93 Gävle, Sverige.
Disse aftaler kan ikke fortrydes: Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, for eksempel vores egendesignede produkter. Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt. Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager, ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, med mindre vi har aftalt andet. Vi tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen.
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Varen skal returneres i original stand samt i den originale emballage, for at det fulde beløb kan refunderes. Dette indebærer, at alle former for indpakninger, produktforsider, datablade og andet tilbehør skal være intakte. Disse ting skal ligeledes returneres sammen med produktet. Hvis disse krav ikke er opfyldt, forbeholder vi os retten til at opkræve et beløb, der svarer til den pågældende værdiforringelse. Denne værdiforringelse kan svare til op mod 100%.
Her kan du downloade standardfortrydelsesformularen.
Som et tillæg til fortrydelsesretten tilbyder Partyking åbent køb i 30 dage. Fristen gælder fra den dag, du modtager din ordre. Hvis du vil udnytte vores tilbud om åbent køb eller vil ombytte til en anden vare, kan du logge ind på Min ordre med din e-mailadresse og ordrenummer.
Returkosten er 49,- og trækkes automatisk i forbindelse med, at din retur refunderes.
Vores returadresse er: Partyking AB, Ersbogatan 16, 802 93 Gävle, Sverige.
Når du handler hos os som privatperson, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Stemmer din vare ikke overens med beskrivelsen, er den i stykker eller er du på anden vis utilfreds med dit køb? Log ind på Min ordre med din e-mailadresse og ordrenummer for at reklamere, så hjælper vi dig! Det er meget vigtigt for os, at du er tilfreds med dine købte varer. Vi ønsker at modtage din sag indenfor rimelig tid, senest 8 dage efter du har modtaget din bestilling. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Varen sendes til: Partyking, Ersbogatan 16, SE-802 93 Gävle, Sverige.
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Før du kan returnere varen, skal du først kontakte vores kundeservice og vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
Vi overholder dansk lovgivning og forbeholder os retten til ikke at producere materiale der anses for ulovligt, stødende, truende, skadeligt, nøgent, pornografisk eller på anden måde stødende. Dette omfatter også indhold, der kan krænke andre parters intellektuelle ejendom.
For kampagner og tilbud på vores produkter gælder den aktuelle slutdato, alternativt så længe lager haves, hvis der ikke er angivet en slutdato for kampagnen.
Én gang efter at du har modtaget din ordre, sender vi dig en mail, der I beder dig om at evaluere din købserfaring og give en vurdering af de produkter, du har købd. Denne e-mail sendes til vores kunder for at forbedre vores hjemmeside og vores produkter for at skabe en endnu bedre kundeoplevelse. Du er ikke forpligtet til at svare på denne evaluering.
Partyking er en del af e-mærket, som er en certificering for netbutikker, der lever op til kravene om sikkerhed og tryghed. Produkter, der kræver brugsanvisning, leveres med en sådan på dansk. Brugsanvisningen kan også være helt visuelt udformet. Hvis der mangler en brugsanvisning, eller hvis den er defekt, har du ret til at reklamere dit produkt.
Partyking er fritaget for straf og sanktioner for manglende opfyldelse af visse forpligtelser i henhold til denne aftale, såfremt den manglende opfyldelse skyldes force majeure. Vi er til hver en tid ansvarlige efter dansk rets ufravigelige regler.
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte kundeservice.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk .
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her.
Her kan du læse om vores persondatapolitik.
Handler du som forhandler eller virksomhed, kan du vælge at få pakken sendt med Postnord Firmapakke, til en pakkeboks eller posthus. Leveringstider finder du her.. Du kan også vælge InstaBox pakkeboks eller hjemmelevering (kun levering aftentid). Betaling sker via Klarna Checkout med mulighederne faktura, kort, konto, bankoverførsel eller Klarna Direkt. Bemærk venligst, at åbent køb eller returnering af produkter ikke gælder. Handler du som forhandler, betaler du almindelige fragtomkostninger uanset ordreværdien. Minimum ordreværdi for bestilling er 700 kr (eksl. moms og fragt).
SE5567176630 (svensk organisationsnummer Partyking AB), CVR 12942524 (VAT), Ersbogatan 16, SE-802 93 Gävle, Sverige.
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 21.11.2024