Hem
Sådan pynter du haven op til Halloween

Sådan pynter du haven op til Halloween

Når de slikhungrende djævleunger og udklædte gæster vader hen over din matrikel, bør du diske op med lidt af et show, der hylder halloweentraditionen. Pynt haven op med gravsten, kranier og spindelvæv, så du skaber nabolagets mest uhyggelige scene! Her giver vi dig en oversigt over de ting, du bør pynte haven op med til halloween!

Kirkegården

Uhyggen spreder sig for alvor, når efterårsmørket sænker sig over kirkegården - det er her de onde og rastløse ånder begynder at røre på sig. Køb gerne en bunke gravsten, og placér dem på passende steder, så du kan skræmme de forbipasserende fra vid og sans. Med den oppustelige ligpose viser du med al tydelighed, at ingen kan vide sig sikker…

Skræmmende entré

Velkommen til halloweenfest! Dine gæster bliver tvunget til at passere det indgangsparti, og det sætter straks barren for, hvad aftenen kommer til at byde på af skræmmende oplevelser... Med detaljer som ækle dekorationer og gispende gadelygter er det nemt at blive lidt af en bangebuks, der helst vil vende om i døren - hvis det ikke lige var for kæmpeklovnen...

Gør lidt ekstra ud af dine græskar

Græskar er ét af de mest ikoniske symboler, når det kommer til halloween - og nu kan du gøre dem ekstra uhyggelige. Placér et par sylespidse hugtænder i gabet på græskarret, og tilføj også gerne et par skeletarme. Er der mon længere nogen tvivl om, at du har nabolagets ondeste græskar! Brug vores skumstemplerne til at pynte dit græskar i en fart!

Vinduesdekorationer

Hvem kigger ud af vinduet? Vi ved det ikke, men noget siger os, at vedkommende ikke er helt vild med ubudne gæster. Det onde blik får alle til at tisse i bukserne af skræk, og hvad med den dér mystiske kvinde, der bare står og kigger? Hvad venter hun på? Vi har masser af spændende vinduesdekorationer, der får dit hjem til at ligne et dystert slot, hvor kragerne skriger, og faren venter lige rundt om hjørnet!

Træer

Har du flere træer i haven? Tillykke! Det giver dig nemlig mulighed for at hænge spøgelser op blandt grenene. Det bliver super effektfuldt! Lad de onde ånder og skeletter dingle i vinden, så de kan sprede en uhyggelig atmosfære - eller sats på heksen, som ikke nåede med til Bloksbjerg!

Vilde dyr

Lad en flok vilde dyr flytte ind i baghaven - de venter såmænd bare på at kunne rive og flå i dine gæster! Hvad siger du f.eks. til en køter med blodrøde øjne, der lyser i mørket? Eller er du mere til slanger og rotter? Alle tricks gælder, når du skal i gang med at skabe rammerne for nabolagets mest ækle halloweenudsmykkede have! Held og lykke!