Er det tid til at komme ud at starthullerne og forberede en mægtig polterabend for vennen, som lige har friet til sin kæreste? Ikke så hurtigt nu! En dag som denne kræver lang og omhyggelig planlægning – det er jo trods alt minder for livet, der skal skabes! Så inden I pakker gommens bil ind i toiletpapir og ydmyger ham på bedste vis, er der nogle ting på indkøbslisten, som bør skaffes for en ekstra vellykket dag. Check it out!
Når fyrene skal ud for at gøre byen usikker, er det vigtigt med et godt sammenhold. Fine skjorter, chinos og andet pænt tøj må vente til aftenens middag, for i dagtimerne er det mankini i zebramønster, der gælder. I det mindste for brudgommen. Måske foretrækker I andre i gruppen noget mere stilfuldt, som det klassiske Stormtrooper kostume? Eller er tanken, at I alle skal komme flyvende over torvet med vinger, hårbøjle og penisstave? Vores lager er fyldt med diverse outfits, som vil passe perfekt til en uforglemmelig polterabend - det kan vi godt love!
I har vel planer om at indtage noget lidt stærkere i løbet af dagen, ik'? Det er jo ikke helt unormalt, at der ryger et shot eller to ned, når en god ven skal sige farvel til singlelivet. Kom forberedt til festlighederne med vores smarte patronbælte, der har plads til hele 28 shots - det kan næsten ikke blive bedre! Eller giv brudgommen verdens største Margarita på 1,3 liter. For til de store dage skal man jo have store glas!
Det er jo også altid sjovt med nogle skøre aktiviteter. Luk dagens hovedperson ind i en AbZorba-bold, og tackl ham på tværs af gader og torve, indtil han råber om nåde. Eller udfordr ham i et spil poker, hvor vielsesringen er i puljen. Vores pokersæt med jetoner og spillekort er lige hvad I behøver for at skabe en mildest talt nervepirrende stemning. For sangfugle og bordtennisfantaster står der selvfølgelig karaoke og beer pong på programmet!
Personligt og unikt er jo bedst, og vi kan forestille os, at der er mere eller mindre flatterende billeder af gommen, som fortjener at blive vist frem for omverdenen. Tag hans absolut grimmeste selfie, og print den på t-shirts og bannere, som I selv designer. Vi har masser af fantastiske ting, som I kan være kreative med - tilmed coasters og flaskeetiketter!