Dipmix
Salte og sprøde, men ikke specielt gode uden et lille dyp. Vi snakker selvfølgelig om dipmix! Her finder du chipsenes bedste ven i en række forskellige smagsvarianter.
Dipmix der løfter chips og snacks til næste niveau
Gæsterne bliver altid glade, hvis man serverer chips, men det er ingenting sammenlignet med deres reaktion, hvis du tilføjer en, to eller måske tre skåle med dip. Dipmix gør det nemt at trylle en hurtig, cremet og smagfuld dip frem, som passer perfekt til både hverdagshygge og festlige anledninger.
Find den rette dipmix-smag – fra stærk til mild
Elsker du stærk og krydret mad? Eller er du mere til den afdæmpede smag af ramsløg eller sour cream and onion? Uanset hvilken smagspræference du har, kan du med garanti finde en dipmix i vores sortiment, som kæler for dine smagsløg. Du kan også teste nogle wildcards såsom Tortilla Dipmix eller Fresh Island, der smager nogenlunde ligesom dansk sommer.
Dipmix til chips, grøntsagsstænger og fredagsbuffet
En smagfuld dip passer både til fedtede kartoffelchips og sprøde grøntsagsstænger. Dæk op med forskellige dips, så du kan nyde en lækker fredagsbuffet foran fjernsynet. Køb dine favoritsmage, knap dine jeans op, og smid fødderne op på sofabordet. No shame, når det gælder dipmix!
Læs mere