Der findes faktisk intet så festligt som en børnefødselsdag - og der må hellere end gerne være både larm og rod! En flok børn med festhatte, som snasker sig i kage, skriger fødselsdagssangen igennem og hopper på dine dyrt erhvervede balloner. Hvad mange ikke ved er, at en god børnefødselsdag i det store hele handler om selskabslegene - og det er her, at du som den gode forælder indtager rollen som leder af legene. Det er slet ikke så skræmmende, som du går og tror - og vi guider dig tilmed trin for trin. Her er vores 7 mest festlige selskabslege, som med garanti bliver en succes til børnefødselsdagen!
Vi starter med en gammel klassiker, som opfordrer til dans og bevægelse! Reglerne er ret simple. En udvalgt sang i et hurtigt tempo buldrer ud af højtalerne, og nu er det vigtigt for alle deltagerne at danse til den helt store guldmedalje. Når musikken sættes på pause, er det vigtigt at stoppe op - ellers er man ude af legen! Legen fortsætter, indtil én enkelt danser står tilbage som sejrherre! Du skal bruge: Musikanlæg, et passende danseareal og festbelysning. Tjek vores iRocker Bærbar Højtaler med Discolys - her får du lyd og lys i ét og samme produkt!
Det kan ikke blive meget enklere end dette - men det kan heller ikke blive meget sjovere! Denne urgamle leg leverer stadig en sindssyg mængde latter og konkurrenceånd hos deltagere i alle aldre. Det gælder om at bevæge sig ind under pinden med bagudbøjet overkrop. Vinderen er den, som kan passere pinden i den lavest mulige højde! Du skal bruge: Limbopind. Vi har både en enklere oppustelig limbopind og et limbosæt i træ til de professionelle.
Ifølge vores interne undersøgelser findes der intet andet i denne verden, som børn finder mere spændende end en rigtig god gammeldags skattejagt med skattekort, skattekiste og hele baduljen! Før de små gæster ankommer, skal du fylde skattekisten med et valgfrit indhold (slik skulle efter sigende være ret populært blandt børnene). Derefter gælder det om at skjule kisten på det helt rigtige sted og tegne et troværdigt skattekort, som gæsterne kan tyde. Derefter kan den vilde skattejagt gå i gang! Du har brug for: Skattekiste, troværdigt kort med korrekte koordinater og slik (eller et andet indhold til skattekisten). Hvis du vil gå all-in, så lad børnene klæde sig ud som pirater!
Legen minder ret meget om stopdans, men er noget mere spændende! Stil et antal stole med ryggen ind mod hinanden. Sørg for, at der altid er en stol mindre end antallet af deltagere. Vælg noget tempofyldt musik - når musikken stopper, gælder det for deltagerne om at sætte sig hurtigt ned på en af stolene. Vedkommende, der ikke får sat sig ned på en stol, er ude af legen. Legen fortsætter, indtil der kun er én deltager tilbage! Du skal bruge: Stole, musikanlæg og festbelysning. Vores discokugle vil bidrage til stemningen!
Toiletruller bliver et hit ved en børnefødselsdag, især hvis børnene er i den alder, hvor "tisse- og lortehumoren" er på sit højeste. Giv hver deltager en toiletrulle. Når du giver det endelige signal, gælder det om at fjerne alt papiret og til sidst råbe "færdig!" gennem det afklædte paprør. Hysterisk, barnligt og helt vildt sjovt! Du skal bruge: En rulle toiletpapir til hver deltager - du kan eventuelt vælge toiletruller med et sjovt pengemotiv.
Hver deltager får to balloner bundet rundt om benene - og så kan kampen ellers begynde! Når startskuddet lyder, går det ud på at knalde modstandernes balloner ved at hoppe og trampe. Vinderen er den, der har mindst en hel ballon tilbage om benet, når alle de andres balloner er blevet sprængt! Du skal bruge: Masser af farverige balloner og snor.
Først skal barnet have bind for øjnene, hvorefter vedkommende drejes rundt et par omgange. Nu er det t id for det stakkels dyr at genvinde sin elskede hale. Dette er en klassiker til børnefødselsdagen, som aldrig går af mode og altid formår at få humøret i top! Lav dit eget spil - eller anvend vores færdige pakker. Vi har varianter med både køer og æsler! Du skal bruge: Et "Sæt halen på-spil" og bind til øjnene.
Held og lykke - glem ikke, at børnene er mere bange for dig, end du er for dem!