Hem
Temafest: Murder Mystery

Temafest: Murder Mystery

Ingen fest uden et snigmord, som efterlader alle i rædsel. Nu gælder det for alvor om at finde morderen, inden vedkommende slår til på ny! Hvem blev myrdet? Hvilket våben valgte morderen? Og hvem er den skyldige? Invitér dine venner til en levende mordgåde, hvor du som forfatter styrer hændelsesforløbet. Du skal blot bruge et spændende manuskript, en troværdig udsmykning samt tidssvarende kostumer. Vi er klar til at udstyre dig med alt, hvad I har brug for til at skabe et neglebidende Murder Mystery - nu er det tid til at løse mordgåden!

Klæder skaber folk

Alle gode mordgåder udspiller sig i en tid, hvor habitterne var velstrøget, og kjolerne udsmykket med guld. Iklæd dine gæster i autentiske dragter, som er tro mod karaktererne, med gamacher, gangsterhat og andet sjovt, som passer til den tidsalder, I tilfældigvis befinder jer i. Nu kan det store skuespil begynde!

Find ledetrådene

Med et forstørrelsesglas og en pibe i mundvigen er du mere end klar til at finde de værdifulde ledetråde, som muligvis kan afsløre morderen. I rummet, hvor du fandt den blodige kniv, tjekker du en ekstra gang rundt om dørhåndtag og lignende for at finde mistænksomme fingeraftryk og andre suspekte ting, som kan blive en hjælp i efterforskningen. De blodige skoaftryk fører ned til kælderen, hvor der hænger mystiske røntgenbilleder på rad og række. Hvad betyder dét?

Skab et troværdigt miljø

Vil du forstærke følelsen af, at I befinder jer på en gammel fornem herregård, gælder det om at tænke over de små detaljer, såsom borddug og scenetæppe. Men glem ikke, at det er et gerningssted, I befinder jer på, så fyld op med afspærringsbånd og skilte til fremtidige mug shots. Troværdigheden ligger i detaljerne!

Færdigpakket mysterium

Hvis fantasien er sluppet op, og du ikke kan finde en passende mordgåde, kan du altid købe en af vores færdigpakkede mysterier. Vælg mellem dansegulv, tog eller cirkus som kulisse, inden I sammen forsøger at løse gåden ved hjælp af diverse ledetråde. Hvert spil har tre forskellige afslutninger, så hver omgang kan slutte på forskellige måder!