Ferien er forbi, og du går med tunge skridt fra strand og vand til kontorets kedelige landskab med et trist ansigtsudtryk. Nu gælder det om at hanke op i både dig selv og dine omgivelser med sjove gadgets, der tager fokus væk fra møder, diverse problemer og kedelige arbejdsopgaver. Her er de gadgets, der kan underholde dig på kontoret i efterårsmånederne!
Bussen var forsinket, regnen øsede ned, og for at gøre ondt værre er din sodavand lunken længe før frokost. For at forbedre den mildest talt triste morgen kan du nu i det mindste nyde en kold drik – uden at forlade kontorstolen! Installér denne praktiske køler på dit skrivebord, og køl, så det brager i kontorlandskabet!
En ukoncentreret arbejdsindsats kan skyldes mangel på kaffe, men vidste du, at lavt blodsukker er mindst lige så hæmmende for præstationsevnen? Med denne superpraktiske og æstetisk smukke dispenser har du altid dit favoritslik i nærheden – hold blot hånden foran sensoren, og spis løs!
Dagen bliver jo ikke meget bedre af at hælde en stor slurk kold kaffe ned i svælget, men det kan du faktisk nemt undgå ved at montere denne varmeplade en armslængde fra din computer. Pladen holder kaffen varm, men har også en kølefunktion, der holder dine kølige drikke kolde. Et must på skrivebordet i efteråret!
Når du er tilbage på arbejdet, er den første mail som regel altid den vredeste, og vil du sende dine mails med ekstra energi, kan du nu hamre på enter-knappen med fuld kraft – uden at computeren går i stykker! Denne kæmpestore enter-knap er blid mod hånden og perfekt til dig, der har brug for at lukke lidt damp ud i ny og næ. Bare slå til!
Alle de varme sommeraftener, du tilbragte i indkørslen med en basketball i hånden, kommer dig nu endelig til gode. Når du føler dig færdig med årsrapporten fra sidste år, krøller du den bare sammen til en kugle og kaster den mod basket-papirkurven. Hvis du rammer, hører du en øredøvende jubel fra den indbyggede højtaler!
Ret denne solcellefigur mod din allerværste kollega. Når solen står op, rejser en udstrakt langfinger sig mod din ærkefjende. Underholdning og hævn, når det er bedst!
Når solen titter frem, ved du, at din ferie er slut. Når det er ulideligt varmt uden for vinduet, og sveden begynder at trille ned ad tindingen, så er denne praktiske USB-ventilator en sand ven i nøden, der holder dig afkølet foran computeren. Ventilator o'høj!
Din egen ferie er måske nok slut, men dine kolleger har stadig ferie. For at slå tiden ihjel på din arbejdsplads anbefaler vi, at du øver dit golfsving i kontorlandskabet – uforstyrret! Dette miniaturegolfspil vil underholde dig i mange af de timer, du opholder dig på kontoret. Fore!