Det er jo festligt med kaniner, fjer, lysegule kyllinger og at klippe og klistre, men det bedste ved påsken er alligevel den traditionelle æggejagt. Det er lige meget hvor gammel du er, for det vil aldrig holde op med at være sjovt at begive sig ud i forårssolen med en kurv for at finde æg fyldt med slik og andre overraskelser. Her er nogle tips til, hvordan du gør årets æggejagt ekstra æggende!
Perfekt aktivitet for den kreative familie! Skaf en masse påskeæg i forskellige farver og former, som du fylder med brikker fra et puslespil. For at færdiggøre puslespillet skal alle brikkerne samles og lægges på bordet - her er der altså brug for både samarbejde og tålmodighed! Vi har en række forskellige puslespil at vælge imellem, Harry Potter puslespil og dinosaurer puslespil, men det er sjovest, hvis du benytter lejligheden til at designe dit eget puslespil! Vælg et flot billede og send det til os, så leverer vi dit unikke og meget personlige puslespil!
Arrgh, hoist the mainsail! Hvis det er tid til skattejagt, kan man lige så godt gå all in. Klæd dig ud som pirat, og forsyn børnene med et rigtigt skattekort, de kan følge. Efter en vild kamp mod bølger, blæksprutter og kanonkugler, åbenbarer en vaskeægte skattekiste fyldt med spiselige guldmønter sig, som ville gøre selveste Jack Sparrow grøn af misundelse!
Dette er lige noget for dig, der ikke orker at rende rundt i skoven og svede for en æggejagt. Fyld en piñata med masser af slik, og hæng den op i det nærmeste træ. På med øjenbindet, drej et par gange rundt, og så er det bare at begynde at svinge battet! Når I rammer plet, vil det begynde at regne med slik - Mexican easter style!
I stedet for at forsøge at finde æg på strategisk vis ved hjælp af et hjemmelavet skattekort, kan en vild jagt nu begynde på selve påskeharen! Fodsporene indikerer, at den er i nærheden, så her gælder det om at være opmærksom og rette blikket mod jorden. Haresporene fører til en lysning, hvor masser af slik venter - og du er selvfølgelig klædt i fuld kaninmundering, når børnene dukker op!
Påskeharen er blevet svimmel af alt helium og har bundet sine æg fast til svævende balloner, så nu gælder det om at samle så meget slik som muligt, inden skyerne når at stjæle lækkerierne. Tag et kig på vores sortiment - vi har masser af flotte påskeballoner!
Det er som bekendt ikke kun børn, der bliver fyr og flamme af en rigtig god æggejagt. Selv voksne synes, det er barnligt sjovt at lede i skove og på enge efter skøpåskegaver. Overrask din partner med et æg fyldt med rødvin fra jeres bedste bag-in-box. Eller hvorfor ikke byde på lidt voksenslik fra Baileys i form af Baileys Chokoladeaeg?
Rigtig god påske fra alle os hos Partyking!