Det lyder næsten som mælk, men er noget helt andet. "Mölkky" er meget populært i Sverige, særligt om sommeren, men kommer originalt fra Finland og minder lidt om "Kongespillet", som vi kender her i Danmark.
"Mölkky" er nemlig et finsk kastespil, som går ud på at fælde pointblokke og samle point. Den person, som først får præcis 50 point, vinder, så det gælder om at overveje sine kast og ramme de rette blokke, så man når PRÆCIS 50 point.
"Mölkky" er med andre ord et vildt spændende og sjovt udendørsspil, som passer godt til sommerfester, når du vil være udendørs sammen med vennerne eller naboerne om sommeren. Hele familien kan selvfølgelig være med.
Fakta om Mölkky:
- Materiale: Træ.
- Antal deltagere: 2-8.
- 1 kastepind à 20 (L) x 5 cm (Ø).
- 12 pointblokke à 13,5 (L) x 5,5 cm (Ø).
- Spilleregler.